Det er en skøn og populær feriedestination. Dens sider kaster sig stejlt i havet til alle sider. Du kan hurtigt kende den på de karakteristiske hvidkalkede huse med blå tage og kupler.
Du har måske gættet det – det er nemlig Santorini! Det er en af de dyrere græske øer at tage til, men hvis man planlægger det ordentligt og tyr til specialister for hjælp, så kan man sagtens finde billige rejser til Santorini. Den smukke ø vil man nemlig aldrig fortryde at bruge sin ferie på. Men inden man tager afsted, er det godt at have styr på sin grundviden om sin feriedestination. Så her kommer det vigtigste du skal vide om øen Santorini.
Det historiske – øens fødsel
Tidligere bestod øgruppen Santorini af én rund ø, som havde navnet Strogili. Men et af verdenshistoriens største vulkanudbrud, som fandt sted i år år 1645 før vores tidsregning, resulterede i, at en stor del af øen blev destrueret og sank i havet. Dette voldsomme vulkanudbrud resulterede i at alt liv på øen blev dræbt, og at aske blev spredt langt omkring i Middelhavet.
Santorinis officielle navn er faktisk Thira, og udgør sammen med de omkringliggende øer Thirasia og den ubeboede ø Asproisi den tilbageblevne kraterrand. Denne dramatiske forhistorie har efterladt Santorini med både rødt, sort og hvidt sand, som turister i dag kan opleve på øen. Hvis man vil gå efter de varmere strande, så vil vandet på de mørke strande være varmere, fordi lavasandet absorberer solens varme stråler.
Det klimatiske – vejrforholdene
Øen har et varmt middelhavsklima, hvor det kun sjældent regner i sommermånederne. Det er en af sydligste øer i Grækenland, og på trods af den kølige brise fra havet ved kysten, vil temperaturen om sommeren typisk ligge mellem 30 og 35 grader. Så hvis man ønsker en ferie fyldt med sol og varme dage, hvor man kan dase ved stranden, så er Santorini et oplagt sted at besøge. Der vil typisk også være rig mulighed for sol i foråret, hvilket også gør det til et velegnet tidspunkt at besøge øen på.
For turisterne – seværdighederne
Som nogle af Santorinis største seværdigheder finder du den imponerende kraterrand, det dramatiske landskab og de langstrakte strande. Men derudover er det selvfølgelig også de hvidkalkede huse, som er bygget ind i klipperne samt de idylliske små landsbyer. På øen kan du opleve den særlige stemning og den fantastiske udsigt fra byer som blandt andet Oia. Det er også en fantastisk ø at opleve til fods på vandrestier eller bare slappe af på de sorte lavastrande.